Når vi skal forstå og udvikle sygefraværsindsatsen og implementere en ny anerkendelsespraksis, er det landskab vi flyver ind i på arbejdspladserne meget følsomt. Derfor kræver det nænsomhed at gå til hinanden i dette miljø. Det kræver en særlig tilgang til, hvordan forskning og praksis møder hinanden. Det er afgørende, at organisationen og arbejdspladsen på et mere strategisk niveau med partnerskaber forbereder jordbunden, der skal til, for at en ny anerkendelsespraksis kan få de bedste vækstbetingelser. Vi trækker på Charlottes erfaring og netværk som praktiker i at udvikle og drive partnerskaber i praksis gennem mere end 20 år og hendes tilknytning som ph.d.-studerende i politikgruppen på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, der har bedrevet partnerskabsforskning i mange år.
Charlotte er inspireret af professor Niels Åkerstrøm, politikgruppen på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi og internationale forskere som Günther Teubner, Andreas Philippopulos-Mihalopoulos, Inger Johanne Sand og Elena Esposito i sin forståelse af partnerskabet, ikke kun som en juridisk kontrakt med en veldefineret ydelse og pris, men samtidig som et mindset for en samarbejdsrelation. Hvor det er muligt at have flere strategiske horisonter i spil på samme tid i forhold til sammen at skabe mål og løsninger, baseret på gensidig tillid, respekt og en særlig forpligtelse omkring samarbejdet.
Vi lægger derfor også vægt på i de indledende faser af et projekt, at skabe gode partnerskaber mellem forskning og de involverede partner, fordi den værdihorisont, der er blevet opbygget i disse faser, er helt afgørende, når projektet senere skal udvikles i organisationen.
Den 1. september 2017 påbegyndte vi et stort forskningsprojekt i samarbejde med Fremfærd og 3 kommuner: Skanderborg Kommune, Københavns Kommune og Rudersdal Kommune. Fremfærd er et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked. De iværksætter og støtter udviklingsprojekter inden for de kommunale velfærdsområder, indsamler gode erfaringer og formidler ny viden. I projektet deltager hver kommune med hver sit område. Københavns kommune deltager med Socialforvaltningen, Rudersdal kommune med Ældre-området og Skanderborg kommune med Børne-Unge-området.
Baggrunden for projektet er, at vi kunne se, hvordan mange ledere og medarbejdere kan føle sig magtesløse, når det drejer sig om at forebygge stressrelateret sygefravær. Til at hjælpe både ledere og medarbejdere ville vi videreudvikle den anerkendelsespraksis, som Pernilles forskning var begyndt at indkredse. Derfor indgik vi en aftale med Fremfærd og de tre kommuner om et projekt, hvor Pernilles forskning i stress og skam kunne blive videreudviklet og omsat til værktøjer til både ledere og medarbejdere og nye måder til, hvordan vi kan gøre håndtering af stressreaktioner til et fælles anliggende.
Projektet afdækker, hvad der er støttende i forholdet mellem leder og medarbejder og kollegaer indbyrdes. Det fokuserer på at flytte fokus fra det individuelle til det relationelle og lære at forstå hinandens reaktionsmønstre med henblik på at skabe større handlingskompetence. Værktøjerne skal klæde både ledere og medarbejdere på til at tage højde for de forskellige følelsesmæssige konflikter, der er i spil ved begyndende stress, og bliver afprøvet i de 3 kommuner i efteråret 2018, hvorefter værktøjerne videreudvikles.
Pernille: ”Efter at have forsvaret min ph.d-afhandling blev jeg ansat på CBS til at stå for et omfattende rådgivningsforløb for regionale arbejdspladser. Det var kommet i stand, fordi CBS havde indgået aftale med Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet om at understøtte et projekt, som var blevet aftalt ved overenskomstforhandlingerne 2015. Dette projekt gav mig en enestående mulighed for at prøve mine nye forskningsresultater af i sundhedssektoren. Jeg oplevede på de danske hospitaler, at der var en enorm respons og genklang for min forskning.”
Erfaring fra Pernilles besøg på de mange forskellige afdelinger på landets hospitaler peger på, at stress og skam også er en udfordring for det psykiske arbejdsmiljø blandt alle faggrupper. Problemet drejer sig både om at skulle håndtere de mange forandringer, samtidig med at der skal navigeres og træffes svære beslutninger mellem modsatrettede forpligtelser.
Det har været og er et omfattende og krævende projekt med oplæg, møder og workshops på mere end 15 regionale arbejdspladser, herunder akutmodtagelser, medicinske og psykiatriske afdelinger med formålet at rådgive og inspirere om psykisk arbejdsmiljø.
En vigtig erfaring er, at der er behov for at sætte fokus på hverdagsledelse. Ikke mindst i lyset af de store forandringer og krav om effektivitet, som medarbejdere og ledere skal forholde sig til hver dag. Der er derfor ikke nogen quick fix i forhold til at kunne håndtere de mange dilemmaer og svære valg, som sundhedspersonalet møder på daglig basis. Der er behov for et mere dybdegående forsknings- og interventionsprojekter, der tager sundhedssektorens særlige vilkår alvorligt i forhold til betydningen af sammenhængen mellem skam og stress, og hvordan en forebyggende indsats vil kunne indrettes på flere planer.
Vi kan ikke undgå stress i et moderne arbejdsliv, med så mange krav om forandringer og effektivitet. Men kan vi håndtere stressreaktioner tidligt, kan konsekvenserne af stress forebygges, så de ikke fører til skam og sygefravær. Det er derfor nødvendigt, at vi på arbejdspladserne udvikler vores indsigt i forskellige måder at reagere på, når vi er stressede, og der er behov for mere viden om, hvordan vi kan støtte hinanden i at navigere mellem de modsatrettede forpligtelser.
Udover de strukturelle løsninger og diskussioner omkring rammevilkår, må indsatser med fokus på at forebygge stressrelateret sygefravær rette opmærksomheden på at styrke samarbejdet mellem medarbejderen og lederen og kollegaerne indbyrdes. Vi er ydmyge overfor, at rejsen til at forstå dette kun lige er begyndt.