Om

Pernille: En drøm tager form

Inspirationen til min forskning, og det jeg ser som min livsopgave, opstod, da jeg for nogle år siden deltog i et ekspertmøde i OECD’s hovedkvarter i Paris om, hvordan arbejdspladser kan håndtere psykiske helbredsproblemer, bl.a. stress. På det tidspunkt arbejdede jeg med sygefravær i Beskæftigelsesministeriet. På mødet hørte jeg eksperter tale om, at sygefravær på grund af psykiske problemer er et stort problem. Både for samfundet og for den enkelte. Jeg hørte, at god ledelse er en central del af løsning på problemet. Men også at der manglede forskningsmæssig viden om, hvordan en leder kunne støtte en medarbejder med psykiske vanskeligheder.

På vej hjem i flyet tog min drøm form: Jeg ville bidrage til at finde ud af, hvad arbejdspladserne selv kan gøre for at forebygge, at medarbejdere bliver sygemeldte som følge af psykiske helbredsproblemer. Det blev starten på min forskerkarriere på CBS, og det er det, jeg ønsker at vie mit arbejdsliv til at undersøge.

På CBS mødte jeg Charlotte, da hun startede på sin PhD om velfærdspartnerskaber på daginstitutionsområdet. Vi fandt hurtigt ud af, at Charlottes forskning adresserede problemstillinger omkring samarbejde på et strategisk niveau, som kunne understøtte mit fokus på de helt nære, dagligdagsrelationer mellem leder og medarbejder. Pludselig var vi to om min drøm. For selvom jeg virkelig brænder for min sag, så er det svært at stå alene med den. Det har vist sig at indebære en meget vigtig arbejdsdeling mellem os, i forhold til måden vi lader forskning møde praksis på. Charlotte tager sig af samarbejdet med forskellige parter ud fra hendes tilgang til partnerskaber, og jeg forsker i Ledelse, Stress og Skam for at forstå og udvikle nye måder at forebygge stressrelateret sygefravær.

Charlotte: Partnerskaber

Ja, jeg fandt Pernilles livsprojekt utrolig vigtigt. Jeg har arbejdet som lobbyist for mange forskellige ting i min karriere. Jeg vidste bare langt inde i mig selv, at det var det her, jeg skulle.

Pernille forsvarede sin PhD-afhandling: ”Udkast til et nyt coping-begreb- en kvalifikation af ledelsesmuligheder for at forebygge stressrelateret sygefravær” og udgav bogen ”Slip stress ud af skammekrogen” i 2016. Hendes forskning og hendes bog har fået utrolig stor opmærksomhed både fra forskningsverden, virksomheder og organisationer og helt almindelige mennesker. Jeg ser det som udtryk for, at hun rammer ind i noget dybt i os alle sammen med sin tilgang til at forstå sammenhængen mellem stress og skam, og hvordan det kan invalidere et menneske og dets samarbejdsrelationer både på arbejdspladsen og hjemmefront, hvis der ikke tages hånd om den. Kan hendes forskning blive omsat til levet liv på arbejdspladserne, er jeg overbevist om, at vi vil kunne gøre en forskel i mange situationer, der ellers kunne være endt i sygefravær.

Med Pernilles nye anerkendelsespraksis er vi nødt til at forholde os til det svære rum, der er mellem at arbejdsgiveren har ansvaret for at tilrettelægge arbejdet sikkert og sundt, ledelsesretten om at lede og fordele arbejdet og den enkeltes privatlivs ukrænkelighed. For skal stressrelateret sygefravær forebygges, må vi forholde os til det enkelte menneske som en helhed, og ikke kun som en person i en arbejdsrelation.

Jeg er derfor også optaget af at sætte fokus på partnerskaber på et mere strategisk niveau som en del af løsningen. For de strategiske mulighedsbetingelser både overordnet og ned igennem organisationen er helt afgørende, når stressrelateret sygefravær skal forebygges.

Jeg drømmer om et strategiværksted, der kan være et samlingssted for forskningen i Ledelse, Stress og Skam, hvis funktion er at rammesætte udviklingsprojekter om den nye anerkendelsespraksis, informere praksis og drøfte tiltag som værktøjer, rådgivningsmateriale og uddannelser.

Hvem vi samarbejder med

At vores drøm om at forske i Ledelse, Stress og Skam er blevet til virkelighed, hvor vi kan bidrage til at forebygge stressrelateret sygefravær og udvikle relevant partnerskabsforskning, der understøtter dette, skyldes mange mennesker. Det er også en rejse, som vi kun kan tage, fordi andre vælger at tage en større eller mindre del af denne sammen med os.

Vi vil særligt fremhæve de offentlige arbejdsmarkedsparter Fremfærd, kommunerne Skanderborg, Rudersdal og København og Danske Regioner for opbakning og støtte. Vores tak går også til et stærkt fagligt miljø på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS og vores respektive grupper Filosofigruppen og Politikgruppen for at bakke os op.

For Pernille går den største tak dog til alle de medarbejdere og ledere, der fortsat åbner deres sjæl og lukker hende ind i noget af det mest sårbare og betydningsfulde i et menneske, som følelserne omkring skam og modsatrettede forpligtelser. Det ikke at slå til og at skulle finde levedygtige kompromisser. Derudover skal først og fremmest nævnes Vibeke Esther Boolsen, som har viet sit liv til at gennemføre et banebrydende teoretisk arbejde med psykoanalyse, og som generøst har delt ud af sin viden og erfaring og hjulpet hende til at kunne udfolde det, som hun ser som sin livsopgave med forskningen. Dernæst Kirsten Døssing, som er helt inde i Pernilles teoretiske maskinrum. Hendes analytiske evne er en uvurderlig støtte. Endelige skal også nævnes Troels Krarup, der er en central samarbejdspartner.

Charlotte er taknemmelig overfor kollegaer på CBS, organisationer og arbejdsmarkedets parter. Der gennem hendes karriere i Dansk Erhverv, MDI, som tovholder på forskningsprojektet i partnerskaber på daginstitutionsområdet og Ph.d.stipendiat og nu i forbindelse med Pernilles forskning fortsat åbner landskabet for hendes i forhold til at etablere og udvikle velfærds- og forskningspartnerskaber.