Forskning i at forebygge stressrelateret sygefravær

---

Vi kan ikke undgå stress i et moderne arbejdsliv med høje ydre og indre krav. Til gengæld kan vi udvikle vores indsigt i forskellige måder at reagere på, når vi er stressede. Derfor forsker vi i Ledelse, Stress og Skam og en ny anerkendelsespraksis, der specifikt tager højde for at håndtere og afhjælpe stressreaktioner. I den forbindelse etablerer vi partnerskaber mellem forskning og praksis.

---

Med hjemmesiden formidler vi forskning om Ledelse, Stress og Skam på arbejdspladsen. I den forbindelse etablerer vi med forskellige partnerskaber et stærkt community omkring forskningen, hvor vi åbner op for en tættere kobling mellem praksis og forskning og inviterer interesserede til at følge med. Hjemmesiden er for alle dem, som gerne vi følge med i dette arbejde.

Følg med :Klik her og tilmeld dig Nyhedsbrevet

Moralske konflikter, Stress og Skam

---

Der findes mange definitioner på stress. Fælles for de fleste definitioner er, at de relaterer stress til følelsen af ikke at have ressourcer nok til at opfylde de krav, der bliver stillet.

Pernilles forskning har fokus på følelsen af skam som en central del af stress. Hun udpeger moralske konflikter og en bagvedliggende skamfølelse som en stor stressfaktor. Dvs. situationer, hvor vi oplever en konflikt og en uoverensstemmelse mellem det, vi gerne vil udføre og kan stå inde for, og så de faktiske muligheder.

Når vi f.eks. oplever forandringer, kan der opstå det, som Pernille kalder 80-100 % konflikten. Kernen er, at vi oplever en forandring, som gør, at vi kun kan yde 80 %, mens vores ideal stadig er 100 %. Får vi ikke relevant støtte fra en leder eller kollega til at håndtere spændingen, kan der opstå en følelsesmæssig konflikt, hvor vi bliver usikre og i tvivl om vores eget værd. Dette kan aktivere en skamfølelse, som viser sig ved en angst for at blive afsløret i ikke at være gode nok.

Skam er en følelse, der er knyttet til vores behov for at være elsket og tilhøre en flok. Ordet ”skam” stammer fra en protoindoeuropæisk rod, *skem-, som betyder at tilhylle og dække sig til. Skam er et socialt fænomen, som melder sig, når man føler sig fanget i de andres fordømmende blikke. Grundangsten i skam er frygten for at blive forkastet. Pernille undersøger skam som en følelse, der opstår, når der kommer en for stor afstand mellem, hvordan vi gerne vil være og de faktiske muligheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, når vores faglighed dikterer én ting, mens arbejdspladsen dikterer en anden.

Kernen i skamfølelsen er, at den kan fremprovokere en optagethed af, hvordan vi tager os ud i andres øjne. Dette kan udvikle sig til en allestedsnærværende angst for at blive afsløret i at have gjort noget galt og lede til en følelse af, at vi har gjort noget forkert. Vi prøver derfor at skjule os for andre. Her kan vi have meget svært ved at tro på omgivelsernes positive forsikringer om, at alt er godt nok.

Skam er den skjulte faktor bag stress

---

Skam er tvetydig. For skam er nødvendig for, at vi kan respektere andres grænser ved at gøre os opmærksomme på, hvordan andre ser på os, men skam kan udvikle sig til at blive skadelig og gøre det umuligt for os at tage imod hjælp og støtte. For at blive klogere på dette, har Pernille interesseret sig for at belyse forskellen mellem skam og skyld. Sammen med en kollega, Marius Gudmund Højer, har hun skrevet en artikel, der uddyber dette emne. Artiklen hedder ”Modsatrettede forpligtelser, skam og stress”. For skam må ikke forveksles med skyld. I litteraturen om skam beskrives forskellen på skam og skyld ofte ved at knytte skyld til det, man gør, og skam til det, man er. I denne udlægning knytter skyld sig til en konkret handling. Når man føler skyld, så bebrejder man sig noget, der allerede er sket, og som man har gjort. Man kan derfor ikke føle skyld på forhånd, men man kan godt føle skam på forhånd. Ved skam kan der optræde en skyldfølelse ikke for det, man gør, men for det, man er. Dette får Pernille og Marius til at fremhæve, at der i skammen er et element af fantasi. Nogle gange er man bange for at blive afsløret i noget, man ikke engang ved, hvad er.

Skam har nogle andre konsekvenser end skyld. Når man føler skyld, kan man blive korrigeret af omgivelserne, hvorefter skyldfølelsen kan lette. Men med skam er der elementet af fantasi, som gør, at man fjerner sig fra omgivelsernes opfattelse af situationen. Det medfører, at man ikke kan lade sig korrigere, også selvom man måske faktisk forstår. Når vi er skamfyldte, kan vi f.eks. ubevidst sætte et filter op, som får andres anerkendelser til at prelle af. Vi tænker, ”det er bare noget, lederen siger”.

Det er skamfølelsen, vi skal være opmærksomme på, da den kan udvikle sig til at blive skadelig for os, fordi vi ikke længere kan modtage omgivelsernes anerkendelse.

En medarbejder, som Pernille har interviewet, siger f.eks.:

Min leder forsøgte at gøre mig klart, at hun faktisk mente at kende mig og mine kvaliteter så godt, at hendes grundlag for at rose mig, bestemt ikke kun var de to timer, hun havde fulgt min undervisning. Jeg kunne godt høre, hvad hun sagde til mig, og jeg var bestemt også glad for det, men jeg blev ved med at have følelsen af, at det var ufortjent, og at jeg havde "snydt" hende.

På grund af det, Pernille kalder en ”indre oversættelsesmekanisme”, skaber skam ofte et misforhold mellem, hvordan den ene part i en relation opfatter situationen, og hvordan den stressramte oplever situationen. Misforståelse er et gennemgående stressproblem, som denne offentlige leder sætter ord på:

Jeg har konkret oplevet noget, jeg har gjort for at hjælpe, hvor det har fået den modsatte effekt. Dét, jeg troede var en hjælp, det er faktisk blevet et angreb.

Kendetegn ved skam i arbejdslivet:

• Forsøg på at flygte eller skjule sig
• Manglende evne til at tro på og tage imod anerkendelser
• Oplevelse af at have gjort noget forkert
• Angst for at blive afsløret

Ny anerkendelsespraksis

---

Pernille vil med sin forskning udvikle nye værktøjer til både ledere og medarbejdere med fokus på at håndtere moralske konflikter og den skamfølelse, der kan følge med. Hun fremhæver, at der er tale om en ny kommunikationspraksis. Den praksis kalder Pernille den nye relationelle anerkendelsespraksis.

I Pernilles forskning henviser anerkendelse til, at der i det menneskelige samvær kan foregå en anden-erkendelse, hvilket illustreres ved forstavelsen ”an”, som på tysk referer til at ”ankomme til en ny erkendelse”. Dette kan du læse mere om i hendes bog.

Skamfølelsen kalder på en ny anerkendelsespraksis, fordi der mangler et sprog til at begribe skammen og gøre den forståelig. Det sprog, som Pernilles forskning lægger frem, er imidlertid ikke et sprog til at tale om skam, men et sprog til at håndtere konsekvenserne af skam. Pernille uddyber:

”Jeg vil med min forskning give skammen et sprog med en nuanceret forståelse af den indre psykologis møde med den ydre verden, og hvad sker der i dette møde. Et sprog for et dilemma som den enkelte har indeni sig selv. Som leder og kollega kan man tage noget af trykket væk og forflytte konflikten fra den indre kampplads til en ydre arena, hvor vi ikke kun selv er egen værste dommer”.

Det nye ”sprog” må forstås som en ”praksis”, hvor følelserne ikke gemmes væk. I stedet ser man dem i øjnene og håndterer dem, så de ikke fører til destruktive relationer på en arbejdsplads.

To reaktionsmønstre

---

Pernille har i sin forskning undersøgt, hvad det er for situationer, der vækker skam, og hvordan forskellige mennesker reagerer på den og håndterer den. Selvom skam for alle er knyttet til oplevelsen af at være krænket på sin ære, så er det nemlig ikke det samme, der vækker skam hos alle.

I hendes forskning har hun beskrevet to forskellige reaktionsmønstre på skam, som hun kalder henholdsvis ”Problemløser-reaktioner” og ”Relationsmester-reaktioner”. Viden om de forskellige reaktionsmønstre kan give en leder nye og flere muligheder for at hjælpe medarbejdere med at håndtere moralske konflikter. Hun siger:

”At samle det i to reaktionsmønstre gør det muligt for mig at sætte de meget forskellige reaktioner op over for hinanden, så det bliver tydeligt, hvordan mennesker reagerer forskelligt på de samme udefrakommende påvirkninger. Det forvirrer nemlig mange, at vi ikke nødvendigvis har brug for samme hjælp i ens situationer. Det gør det også muligt at se, at vores reaktioner ændrer sig alt efter, hvor stresset vi er.”

Ved relationsmester-reaktionen er reaktionsmønstret bl.a. drevet af en frygt for at blive skadet. Vi frygter for andres blik; altså hvad andre synes om os. Der optræder en angst for at blive svigtet af andre. Her kan det være hjælpsomt at få mulighed for at tale om det og at blive mødt med forståelse hos den anden.

Ved problemløserreaktionen er reaktionsmønstret bl.a. drevet af en frygt for at skade andre. Vi frygter vores eget blik på opgaveløsningen. Der optræder en angst for at svigte andre. Her kan en leder sætte tydelige rammer og lade medarbejderen få ro til at løse opgaven.

Pernille fremhæver, at der ikke er tale om personlighedstyper, og at vi kan have begge reaktionsmønstre.

Lederen som vikarierende samvittighed

---

Pernille er særligt optaget af, hvordan en leder kan hjælpe medarbejdere med at håndtere moralske konflikter, så en medarbejder f.eks. ikke ender med at give sig selv skyld for noget, der ikke er deres ansvar. Her peger Pernille på, at en leder kan tænke sig selv som en vikar for samvittigheden og hjælpe medarbejderen til at lette samvittighedens dom. I sin bog kommer hun med konkrete eksempler på, hvordan dette kan ske på forskellig vis, afhængigt af reaktionsmønstret i situationen.

Anbefalingen om at være vikarierende samvittighed bygger på et menneskesyn, hvor vi er dybt afhængige af hinanden. Når skammen er social må den også håndteres i et fællesskab.